biltest i20 N performance.

Hej og velkommen til endnu en nybils test. Og undskyld at jeg har været så inaktiv i lang tid men har simpelthen ikke kunne fået skaffet nogle aftaler før nu og så havde jeg et liv der skulle leves udenfor blogsne hvor kedeligt og klichéfyldt det end måtte lyde. Men vi starter rapt op igen med i20 N performance. Egentlig var det i30N jeg altid har været ude efter siden lanceringen i 2018 da det lød til at være en oprigtig god GTIer hvor jeg godt ville prøve den på egen hånd. Men det har indtil videre ikke været muligt at finde et sted der ville låne mig et eksemplar så indtil at jeg får min chance for at låne storebroren. Der kan I læse om mine erfaringer med lillebror i20. Og kan allerede sige nu at det stadigvæk er en ganske iorden lille lommeraket. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Karvil biler i Fredericia for at gøre denne test muligt. du må endelig give deres website et kig i linket nedenunder.

www.karvil.dk

Mega fed bil meeeen.

Bare rolig folkens det er bare et lille ubetydeligt og personligt men. For der er stadigvæk rigtig mange store plusser ved dagens testbil. Bare for at nævne nogle få kan jeg sige at det her er en rigtig GTIer og ikke bare en normal i20er med fabriksmonteret skørtesæt. Og til manualgear-elitisterne kan jeg sige at i20 N kun kan fås med den efter dem eneste rigtige type gearkasse nemlig en 6 trins manuel. Eller som jeg ofte siger pind og tre pedaler. Nå ja så har man en relativt normal hatchback-silhuette og ikke noget fjollet coupé-nonsens. Det medvirker til at man faktisk kan se ud af bilen ganske fint. Men hvordan kører den egentlig. Det finder du ud af nu her. Under stille kørsel er i20eren ligesom andre moderne performancebiler meget medgørlig. Selvfølgelig har man en lidt hårdere undervogn og et lidt tungere styretøj og da dette eksemplar er udstyret med performance-pakken hvor man har mekanisk spærredifferentiale “binder” forhjulene også en smule når man manøvrerer på træng plads. Også under motorvejskørsel arter den sig ganske fint den føles meget retningsstabil og så har motoren bundtræk nok til at man kan sejtrække forbi søndagsbilister og andre langsomt kørende objekter i inderbanen. Men for at værre helt ærlige så skal en ægte GTIer selvfølgelig prøves af på de snogede veje hvor man kan spurte op til 60 og prøve nogle kurver og sving af. Under min første hurtige acceleration oplevede jeg både hjulspind og en smule momentreaktion som begge er ganske normale hændelser i højt ydende forhjulstrækkere men så snart man fik bygget lidt mekanisk vejgreb på flyver den faktisk rigtig godt. Selv når man lavede en motorvejstilkørsel med fuld galop følte jeg ikke at den døede meget ud på toppen af momentkurven. Men det er virkelig på de snogede veje at dagens tester hører hjemme. styretøjet kommunikere inputs rigtig fint imens at undervogn og chassis arbejder sammen som én enhed. Hvilket bevirker at bilen føles meget fokuseret og præcis. Men den føles også meget forudsigelig hvilket blandt andet kan tilskrives bremseovervågning som er en del af performance-pakken. Bremseovervågning kan bedst beskrives som en form for udvidet antiskrid som kan sende store mængder bremsekraft ud til det skridende hjul. Man har også auto-revmatch hvor bilen automatisk hæl-tåer for én hvilket resulterer i perfekte og smidige nedskift hver gang. Det føles selvfølgelig piv falskt og ikke særligt ægte. Men det føles stadigvæk meget tilfredstillende. Min krokkodille-hjerne følte i hvert tilfælde en kæmpe grad af velbehag hver gang man hørte et blip med gassen og et par knald fra udstødningen ved indgangen til et sving. Apropos gearskift så er der også ganske fint styr på det i i20eren. Skiftene føles ikke metallistiske og tungt vægtet som i Civic type R men derimod korte og præcise samtidig med at koblingen er nem at dosere. Også førerpladsen er ganske iorden. Selvfølgelig er der lidt mere hård plastik end hvis man købte en dyrere model men alt det fundamentale virker helt fint. forstolene yder rigtig god støtte samtidig med at det meste af komforten er bibeholdt. Læderrattet ligger rigtig godt i hænderne og så er jeg bare taknemmelig over at have en helt gammeldags mekanisk parkeringsbremse og at man betjener klimaanlægget med fysiske knapper så man ikke skal ind i infotainmentskærmen. Men når det er sagt så får man faktisk et ganske acceptabelt infotainment system. Touchskærmen føles responsiv og så er brugerfladen logisk indrettet samtidig med at man har alle de funktioner man forventer sammen med dem man ikke forventer. Især appen med naturlyde havde jeg ikke forventet at finde i en så performance og køreorienteret bil. Men på den anden side har man også N modus appen som viser alt éns telemetri såsom ladetryk olietemperatur pedaltryk på bremsepedalen og omgangstid. Men der var også det lille men fra starten af. Og det er virkelig noget personligt og ubetydeligt men jeg synes stadigvæk at det skulle inkluderes. Det går på at man ikke får nok motorlyd og at maskinen synger underligt og at der generelt bare er for meget falsk drama og ballade ved performancebilerne i dag når det kommer til motorlyden. Men jov jeg synes ikke at der er nok lyd på i20N man kan selvfølgelig godt høre motoren snerre olmt under acceleration og at der kommer et knald fra afgangsrøret hver gang man skifter ned. Men det lyder nedtonet ligesom hvis man ser en film hvor lydfolkene ikke har kunne finde af at gøre deres arbejde ordenligt i postproduction så lydeffekterne har tabt deres fylde og klang. Og så synes jeg at motoren synger falskt om man vil. Den snerrer herligt op til omkring 4500 omdrejninger så begynder den at lyde som en forstoppet R50 mini Cooper S men denne motor er selvfølgelig ikke kompressorladet men turboladet. Det lyder underligt når man kommer fra GTIere som Golf 4 R32 der giver et fuldfedt VR6 soundtrack eller Civic FN2 type R der skriger arrigt derud af. Selv hvis vi ser på andre turbo række4ere hvor især Lancer Evolution serien og Renault 5 turbo 2 har en fed og karismatisk lyd og ikke lyder som en Dyson støvsuger der har fået astma som det er tilfældet med dagens testbil. Men generalt er jeg bare imod den grad af falskhed og spil for galleriet der præger performance biler idag. Når man kører gamle biler er alt det man hører fra drivlinjen ægte. Det er ikke forstærket eller forvrænget på nogen måde. Det er ikke kun når vi taler udstødningslyd. Man kan høre indsugningsstøj eller turbohvislen eller hvinen fra roots kompressoren. Selv en tilfredstillende hylen fra gearkassen kan høres på nogle modeller. Selv når man slipper gassen er det ægte pop og knald man kan høre især hvis éns bil er udstyret med et mere åbent udstødningssystem. For os nørder er motorlyden en vigtig del af en stemningsfyldt køreoplevelse det er også en af de ting der er med til at give hver bil deres egen personlighed. Men også det med at der kan værre noget rytmisk over den måde at motoren arbejder på kan værre underligt tilfredstillende især hvis man som mig kører gammeldags turbodiesel til dagligt. Og efter at have kørt en håndfuld moderne performancebiler med forskellige antal cylindre så kan jeg sige at tilfredsheden ved at høre maskineriet arbejde desværre ikke er særlig dyb og at den heller ikke varer ved så længe på grund af det faktum at det egentlig ikke er ægte og at éns speederfod ikke er direkte forbundet til gaspjældet men at alle speederinput går igennem et potentiometer videre igennem styrebokse hvor så endelig at åbne et elektronisk aktiveret spjældhus. Men især det med at man i dag kan bruge teknologien til at fremtvinge en følelse uden at forbedre ydelsen eller præstationerne er noget jeg stadigvæk rynker lidt på næsen af. Men også når vi taler design er der stadigvæk nogle performancebiler der kører rundt med falske scoops og luftudtag ( jeg kigger især efter jer Civic type R og Supra MKV) og til det tænker jeg come on !? vi lever altså ikke i 50erne længere vi forlanger altså det autentiske og ikke noget falskt der prøver at imitere det. Jeg ville hellere have at min bil har et mere simpelt design end at man har en masse falske luftindtag. Men det er bare min ligegyldige mening. Folk i dag ville hellere se cool ud og lave en masse larm end at rent faktisk værre cool.

Et værdigt medlem af klubben.

Efter at have tilbragt min stund med klassens nye frække dreng. Kan jeg sige at trods mine kritikpunkter så synes jeg stadigvæk at den er et værdigt medlem af GTI klubben. Selvfølgelig føles den ikke ligeså voksen som en A45 AMG eller golf R32 men det er stadigvæk en sand hot-hatchback hvor man får opgraderet bremser undervogn og chassis en potent motor med høj litereffekt og et pimpet eksteriør og interiør. Men også det at man kun kan få manuel gear gør i20N mere relevant for entusiasten i forhold til for eksempel polo GTI som kun fås med 7 trins DSG gear. Under alle omstændigheder kan jeg varmt anbefale at giver i20eren et kig hvis man er på udkig efter GTI bil i B segmentet.

Hvis du ville læse om flere hot-hatchbacks må du endelig give linksne nedeunder et kig.