Biltest Lada Samara Baltic.

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Indenfor bilbranchen går udviklingen ofte rivende hurtigt. Ikke kun på den teknologiske front men også når vi snakker trends og praksiser kan tidevandet skifte hurtigt hvor at de producenter der ikke følger med tiden kommer til at se bedaget ud. Og der er den Russiske bilindustri et godt eksempel. For hvis vi tager en verdensomsejling på det globale nybilsmarked i 1998 kan jeg blandt andet fortælle at man i USA kunne erhverve sig en funklende ny Lincoln Navigator som var en af de hotte SUV nyheder på de breddegrader indtil at den første Cadillac Escalade blev lanceret for modelåret 1999. Hvis man vil have noget mere Europæisk og eksotisk kan man nå at springe på en af de sidste Ferrari F355 inden at afløseren 360 Modena kom. Ellers kunne en W220 S klasse eller en Jaguar XKR måske friste. Og hvis vi vender tilbage til vores egen afgiftplagede andedam så er der altid en Avensis eller Berlingo klar i en forhandler nær dig. Og efter denne prolog tænker du sikkert hvad havde Rusland så at byde på når det kommer til fabriksnye modeller ?. Det bedste bud er nok dagens testbil altså en gammel sømkasse der både kører og føles som en bil fra midt eller slutfirserne. For det er det den jo for det meste er.

Mange tak til Johansen automobiler for at vi måtte låne Samaraen til dagens test du kan give deres webside et kig på linket nedenunder.

Fra Sputnik til Samara. Et Russisk modangreb.

Men Samara har ikke altid været den bil folk har grint af tværtimod. Da den lige blev lanceret var den ikke overdrevet langt bagefter mange af de vestlige Hatchbacks når det kommer til design og mekanik. For eksempel består hjulophænget af McPherson ophæng fortil og torisionstave bagtil og da styretøjet var med tandstang. Var det faktisk en ganske udmærkede og moderne konstruktion da Samara eller Sputnik så dagens lys første gang tilbage i 1984. Men i 1998 føles det noget bedaget bare hvis vi ser på eksteriør designet ligner det mere 80erne end 90erne. Siderne er næsten helt flade uden nogle nævneværdige hoftelinjer som allerede var ved indfinde sig på nogle designs i slut 90erne. Bare det at det ligner at man har designet denne bil kun ved hjælp af en lineal og ikke engang prøvet at gøre et forsøg på at integrere ting som antenne og vinduesviskere får det til ligne noget gammelt hat fra sidste års kollektion. Men ikke nok med at den ligner noget fra 80erne. Den kører også som noget fra 80erne. Når man smækker røven i sofasædet fortil er det som om at både affjedringen og sædehynden synker en halv meter. Den går faktisk rimelig nemt i gear og generalt er betjeningen lige til. Det er faktisk kun fraværet af servostyring at man skal værre opmærksom på hvis man ikke er vant til den slags. Jeg kan heller ikke komme på andre masseproduceret biler der blev solgt fra ny af efter 1998 uden servostyring udover Smart Fortwo og VW Lupo 3L. Motoren føles overraskende kvik det er hverken noget kraftværk eller nogen særligt sofistikeret maskine men derimod er den et stykke solidt og lavpraktisk Russisk ingeniørkunst. Efter at have kørt et styks Samara har jeg på fornemmelsen at det er en af de biler der giver noget mere mening nu end da den var ny. For tilbage i 98 var der ingen normaltbegavede mennesker der ville vælge Lada Samara over for eksempel VW Golf MKIV selv Corolla E111 var et meget bedre nybils køb end en forældet Lada. Imens at idag giver den meget mere mening da den byder på en sjov og oldschool køreoplevelse hvor den føles meget mere let til tås end andre biler fra slut 90erne. Men hvor at man stadigvæk har en smule mere driftsikkerhed i form af elektrisk benzinindsprøjtning modsat karburator i de tidligere Samaraer. Så alt i alt synes jeg at det er en ganske iorden kommende klassiker til ham der ikke ville give særlig mange penge for en sommerbil eller som bare ville have en form for begynder klassiker eller veteran.

hvis du ville læse om flere hatchbacks så må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Bag rattet af Samara er alt stadigvæk som i de glade 80er. Man har de sofaagtige forstole der ikke giver nogen form for støtte og de tynde A stolper som stort set ingen blinde vinkler skaber. Men når jeg har tænkt over det kan jeg godt lide at Ladaen giver en køreoplevelse der ikke er helt den samme som i andre 90er slæder.
En sjov lille detalje var at motorlampen ikke var i instrumentklyngen men at det var en stor lampe der lyste rødt ved siden af knappen til elvarme i bagruden. Det så virkelig ikke elegant ud og lignede mest en eftertanke.
Man sidder ikke besynderligt godt bagi men det føles på en måde hyggeligt alligevel. Det føles som om at sidde i en hjørnesofa der fræser afsted igennem byen med 50 timen.
Et andet sted hvor at Samaraens oldnordiske konstruktion skinner igennem er pladsudnyttelsen eller manglen på samme. I baggagerummet bliver tingene besværliggjort af en høj læssekant imens at skærmkasserne æder meget af pladsen. Der var især mange af de vestEuropæiske biler længere fremme når det kom til pladsbesparelse.
der er ikke noget som helst sofistikeret under motorhjelmen. Men 1.5eren føles overraskende veloplagt.
Samara blev solgt under mange navne på mange forskellige markeder. Men på hjemmemarkedet kender de fleste den som Sputnik som på Russisk betyder rejsefælle.

Skriv en kommentar