Hvornår har jeg egentlig sidst kørt Fiat 500. Det har vel været helt tilbage i 2015 da jeg kørte en 500c til test. Den bil var virkelig som Fiat 500ere er flest. Creme hvidt karosseri samt creme og rødt interiør og med en lille forkølet symaskine motor under hjelmen så det var det man virkelig ville kalde en konebil med stort K. Men denne gang bevæger vi os ikke for langt ud af min sædvanlige genre. For jeg har jo ofte sagt at jeg kan lide GTIere og at jeg især kan lide kvikke små biler hvor det handler om køreegenskaber frem for tophastighed. Så hvis du ville have en kæk bil som giver megen køreglæde og som har masser af charme så er du landet på den rigtige brugt test. Men mange tak til Ramsdal biler for at jeg måtte 595eren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.
Lyden af knaldperler.
Jeg har ofte sagt at nogle biler med automatgear bare skal køres i fuld automatisk program fordi at manuelt program ikke giver noget særligt til køreoplevelsen. Men med den lille 500 Abarth ville jeg helt klart anbefale at man gør det modsatte. Da jeg hentede den lille hidsigprop startede jeg med at køre i fuld automatisk program både for at prøve hvordan det føles og for at få noget varme i maskinen inden man prøvede at lave nogle træk optil motorvejshastighed. Men at køre i helautomatisk program er en noget rodede og humpende oplevelse som bringer minder frem om at køre i en Citroén C4 Cactus. Den hænger simpelthen alt for meget i gearene samtidig med at gearskift og igangsætning giver nogle underlige ryk i bilen. Men under min research fandt jeg faktisk ud af at dagens testbil ikke er udstyret med en “rigtig” automatgearkasse eller en dobbeltkoblings gearkasse men derimod en 5 trins automatiseret manuel gearkasse. Hvilket jo forklarer den lidt underlige karakteristika. For jeg kan sagtens genkende de kludrede igangsætninger og gearskift fra forskellige personbiler og især lastbiler hvor den type gearkasser er mere udbredt. Men ligeså snart maskinen var blevet varm og sprød prøvede jeg at sætte den i manuelt program og at sætte sportsprogram til. Der går det faktisk meget bedre gearskiftene er meget mere skarpe selvom at man stadigvæk kan opleve en smule tøven når man går et gear ned for blandt andet at lave en overhaling. Igangsætningerne er også mere smidige nu hvor man selv kan vælge hvilket omdrejningstal at man skifter op ved så man ikke sejtrækker for meget ved igangsætning. Men ved frisk kørsel sætter manuelt program og skiftepadlerne virkelig stemningen. Det føles næææææsten som at køre en hel lille Ferrari med at man stryger igennem gearene ved hvert padletryk. Men undervogn og styretøj er også perfekt afstemt til at understøtte den slags leg. Modsat den standard 500 som har et meget let og flydende styretøj med tilhørende city funktion som løsner endnu mere op for det når man skal manøvrere i smalle gyder. Har 595 Abarth et mere stramt styretøj som man forventer i en ægte GTI bil men den styrer også ganske præcist. Jeg ville ikke sige at den føles som om den er på skinner men den føles absolut ikke vag på nogen måde. Undervognen føles hård og kontant men fordi at dette eksemplar er udstyret med bekvemmelige touringsæder modsat den hardcore Biposto udgave som er møbleret med tyndt polstret skålsæder henter man meget af komforten tilbage. Men ligesom andre højtydende forhjulstrækkere kæmper 500eren lidt med at kunne sætte alle hestene i asfalten under acceleration jeg måtte rulle gassen lidt ind for at undgå for megen hjulspind når man skal lave en effektiv og smidig start. Men modsat andre GTIere oplevede jeg ikke noget moment reaktion som også er noget der plager forhjulstrækkere når antallet af heste eller omdrejningsmomentet stiger. Men Abarthen føles stadigvæk hurtig til og med de 60 i timen. Kraftudviklingen sker med det samme og sker eksplosivt det føles virkeligt som om at der ikke er meget der kan følge med. Men den illusion splintres lidt når man passere 70 i timen for der kan man godt mærke at luften lidt går af ballonen den trækker simpelthen ikke ligeså vildt og voldsomt som fra 0 til 60. Dog kan man sagtens stadigvæk køre på motorvej og overhale på motorvej uden nogle som helst problemer men man har bare ikke det mægtige kraftoverskud over hele registret som i en powersedan eller en superbil. Men at boldre sig i de snogede landeveje og spurte op til 60 i timen er det at 500eren er virkelig god til og det er også ganske morsomme manøvrer at foretage sig især når man har lyden af knaldperler der går af i udstødningen som underlægningsmusik. For hvis du kan lide lyden af knaldperler så er det her helt klart bilen for dig. Men spøg til side så synes jeg oprigtigt at denne bil har en ganske fin motorlyd. Ved tomgang står den og brummer som en tunet Volvo BM traktor. Og ved acceleration snerrer den herligt imens at hvert gearskift afgiver et højlydt knald. Men det er især når man slipper gassen at knaldperlerne kommer i spil. Modsat A45eren som udsteder en enkelt højlydt prut ved hvert nedskrift udleder 500eren en serie af fyrværkeri agtige knald hver gang gasspjældet lukkes.
Det hele er i detaljerne.
Efter at have haft en livslang passion for biler og mekanik og at man i sit voksenliv har kørt flere hundred forskellige biler til motortests til bloggen. Har man for længst fundet ud af at alt ikke handler om fart og køredynamik. Bilen er netop en kunstform ligeså meget som den er en maskine. Det hele ligger ofte i detaljerne. Hvilken finish har de forskellige fittings og møtrikker i motorrummet og hvilket materiale er lofthimlen beklædt i. Alt det er faktisk vigtigt når vi taler biler i den dyre ende eller meget niche agtige biler som dagens testbil. Men 595eren har også en masse fine detaljer blandt andet er pedaler og indstigningslister udført i hvidt kulfiber oliepåfyldningsdækslet på motoren udført i fræset aluminium. Og i interiøret bliver gulvet beklædt med Premium gulvmåtter med matchende cognac farvede detaljer som bliver fastgjort med små låse udført i rustfrit stål. Og selvom at jeg ikke kunne værre mere ligeglad med kabinekvalitet og smådetaljer i mine egne biler er det altid fascinerende at opleve biler hvor der er kræset for selv de helt små detaljer.
konklusion.
Efter at have kørt et styks 595 Abarth hvad lyder dommen så på. Hvis vi ser på køreoplevelsen så yder denne bil en meget høj grad af ukompliceret sjov. den er kvik og veloplagt men også charmerende og gennemført i sandhed er det her også en stærkt vanedannende bil. Men jeg synes personligt at prisen er for høj. Dette eksemplar står til lige under 330.000 og så har jeg også set én enkelt Tributo Ferrari som er en specialudgave af 500 Abarth der som navnet antyder er udviklet i samarbejde med Ferrari stå til salg for den nætte sum af 439.000 kroner. Det er altså store penge for små biler efter min mening. Der er altså så mange andre slæder jeg ville trille rundt i til den pris. Så i den henseende lider 595eren af de samme symptomer som BMW Mini gør med at den vejledende pris er alt for høj. Men jeg tror at ligesom med Minien så betaler man for alt det subjektive altså designet navnet og især livsstilen der er associeret med bilen og for nogle er det åbenbart nok til at retfærdiggøre den lidt høje pris.
Mangler du stadigvæk noget GTI stof som natlæsning så kan du med fordel læse alle de andre GTI tests i de nedenstående links.
- biltest Astra F GSI
- dobbelt test Vw Golf V GTI vs Mini cooper S R50 cabriolet og hatchback
- En duel i køreglæde Gran Tourismo Vs A45 AMG.
upgear.blog 
7 kommentarer til “Biltest Fiat 595 Abarth.”