Hej og velkommen tilbage til endnu en nybils-test. Hvad tænker du på når du tænker på MG tænker du B roadster eller måske endda ZT. Men du tænkte nok ikke på en elektrisk crossover det gjorde jeg heller ikke. Men nu er det vores tur til at teste den nye ZSer og selvom at den virkelig kun er en MGer af navn ville jeg stadigvæk gøre mit bedste for at give den en fair bedømmelse især nu hvor jeg har en hel uge med køretøjet. Så gør jer klar til den hidtil mest grundige biltest i bloggens historie.
Overraskende god familiecontainer.
Allerede efter de første par timer bag rattet i den Rubin-røde MGer fandt jeg ud af at det her faktisk er en ganske udmærket familiecontainer. For jer der kender mig personligt eller har fulgt bloggen i mange år ved at jeg absolut ikke skriver motortest på denne slags biler under normale omstændigheder. Men fordi at jeg altid har kunnet lide at få lidt variation ind på bloggen så kommer der nogen gange en mere Dansker-venlig model herind. Men jeg mener oprigtigt at det her er en ganske fornuftig brugsbil. Hvis vi starter med køreegenskaberne så kan man selvfølgelig godt mærke at det ikke er den mest svingglade bil jeg har haft æren af at føre. Men den er ganske letkørt og så er undervognen fint nok afstemt selvom at den overhovedet ikke når Mazda 3 højder. Styretøjet er også ok det giver den mængde feedback man forventer af en børnecontainer og da det er variabelt strammer det lidt op når man kører over by-hastighed. Også hvis vi snakker acceleration og kraftoverskud er det her en ganske iorden slæde. Officialt er 0 til 100 overstået på 8.2 sekunder og ude i virkeligheden føltes ZSeren ganske veloplagt man kan godt mærke at det ikke er nogen Tesla men dog har motoren stadigvæk bundtræk nok til at fordækkene giver et lille piv fra sig under igangsætning hvis man er for ivrig med speederfoden samtidig med at man kan mærke lidt momentreaktion under de hurtige accelerationer. Men det der imponerer mig mest er mængden af udstyr. Uden at have kørt Comfort udstyrs niveauet som er basisudgaven kan jeg med det samme sige at man bare skal tage springet op til Luxury som er det højeste udstyrs niveau. Bare for at nævne nogle få punkter på udstyrslisten får man i Luxury keyless entry and go læderindtræk og infotainment med 8 tommer touchskærm. Og for det meste virker det hele ganske fint det eneste jeg virkelig kunne sætte en finger på var at touchskærmen reageret rimelig dårligt på ens input. Man skulle helst trykke en ekstra gang eller to for at den registrerede éns input men når det er sagt var brugerfladen fornuftigt indrettet så den var nem at finde rundt i. Kabinekvaliteten er faktisk også ok. Man kan sagtens mærke at der mere hårdt plastik end i mange Vestlige biler men man kan også mærke at Shanghai Automotive har prøvet sit bedste med at gøre interiøret lækkert med at man blandt andet har tykkere polstring af nogle af overfladerne og at mange er kontakterne er udført i et ganske overbevisende alu look. Så overordnet set er kabinekvaliteten ikke overdrevet langt bagud konkurrenterne. Hvis man som mig går lidt op i bildesign er det her dog ikke bilen for dig. Designet er meget anonymt MGeren ligner simpelthen så mange andre kompakte crossovere på markedet det er nogenlunde ligeså ophidsende som et billigt hummel joggingsæt fra Føtex. Men nu er jeg nok heller ikke kundegruppen for denne biltype så der er den tilgivet. Men mit største kritikpunkt er dog rækkevidde og forbrug. Rækkevidden er opgivet til 263 kilometer på en opladning hvilket er ganske beskedent. Men hvis man holder sig til by og landevejskørsel og at kørslen sker i økoprogram med højste grad af regenering slået til. Så holder man faktisk forbruget nogenlunde i skak. Men på Ruten fra Odense til min hjemmeadresse i Gudme tog rækkevidden virkeligt et dyk ned af især ved 130 i timen raslede kilometrene bare af. Så det bliver virkelig spændende når jeg skal pendle til og fra arbejde her de næste par dage og når jeg skal køre the grand finale med en langtur til Sjælland på Torsdag for at teste en bil til brugttest. Hvis vi skruer tiden et par dage frem står jeg stadigvæk ved mine ytringer. Når man bare skal pendle omkring de 15 kilometer til og fra arbejde så gør ZSeren det ganske fint og støjsvagt. Jeg bemærkede kun en smule højlydt hvislen fra tagræglingerne ved landevejs hastighed. Men når vi kom til at jeg skulle køre langtur forløb det overraskende glat. Det tror jeg dog kan tilskrives tre ting 1 at jeg var lidt mere grundig med min ruteplanlægning 2 at det sted jeg har udvalgt til at være mit pitstop havde hurtiglader som kan oplade bilen på en brøkdel af den tid som en hjemmeopladning tager. Og sidst men ikke mindst at jeg benyttede fartpiloten i større grad end jeg ellers ville gøre. For jeg er lidt af den gamle skole hvor jeg elsker at have kontrol over alt hvad der har med kørslen at gøre. Men fordi at speederen er lidt fintfølende i denne bil kom jeg til at danse en smule frem og tilbage med mine speederinput. Så for at holde en konstant hastighed så man ikke forøgede forbruget unødvendigt endte jeg alligevel med at slå fartpilot til på de længere motorvejsstrækninger. Men til sidst skal det dog siges at min langtur var af den lidt kortere slags det ville sige en strækning på omkring 130 kilometer hver vej og at det meste af det blev kørt på lige landevej uden for mange landsbyer. Så på turer over 200 km hver vej bliver den beskedende rækkevidde helt klart et problem.
Konklusion.
Efter at have prøvet nogle hverdage med elbil hvad lyder dommen så på. Som køreoplevelse er MGeren en ganske udmærket brugsbil den har et fint kraftoverskud og en respektabelt mængde standardudstyr. Det var faktisk kun når man havde navigation og en masse andre ting kørende så kunne infotainment systemet godt finde på at fryse men det var ikke være end at man skulle udvise lidt tålmodighed og måske genstarte enheden. Men ellers virkede den rigtig fint alt fra handsfree telefon til ruteindtastning virkede efter hensigten hverken bedre eller dårligere end man forventer. Men som ejerskab bliver elbilen en mere svær størrelse at bedømme. Til at starte med blev jeg bekræftet i at infrastrukturen ikke er veludviklet nok til at elbiler giver mening for mig. Det blev i sidste ende lidt trættende at skulle traske et par kilometer fra den ene ende af centrum til den anden for at hente eller aflevere éns bil til opladning. Jeg synes også at elselskaberne forventer lidt for meget udenadslæren fra brugernes side af. Med andre ord så kunne jeg godt tænke mig at der var printet nogle piktogrammer på standerne altså en form for Quick start guide så nybegyndere som mig kunne blive sat ind i det. For den første aften jeg skulle sætte slæden til opladning endte jeg med at køre forgæves hen til tre forskellige standere før jeg endelig fandt jeg ud af hvordan man skulle betjene udstyret. Og sidst men ikke mindst ville jeg anbefale at man får clearet med arbejdsgiver og boligforening hvis man boer til leje eller på anden vis er tilknyttet en boligforening om man må oplade sin bil på matriklen. For jeg fik et rungende nej til at have bil stående til opladning både på arbejdspladsen og på min hjemmeadresse. Selv hvis man er ejer og ikke lejer er man ikke i sikker havn. Det mest åbenlyse er selvfølgelig et forhøjet elforbrug og at man er nød til at investere et par tusind i en hjemmelader fordi at det i princippet er ulovligt at bruge et kabel med flere løse forbindelser som er det man gør når man lader med det såkaldte mormor kabel som ofte er sat til en kabeltromle eller en forlængerledning som er sat til en normal husholdningskontakt. Men vi kan konkludere at elbils ejerskab kræver megen research planlægning og opvejning af forskellige faktorer. Så jeg står stadigvæk med meningen om at det absolut ikke giver mening for mig at gå over til eldrift hverken i dag eller langt ude i fremtiden.







20 kommentarer til “biltest MG ZS EV”