biltest Honda Prelude BB6

Jeg må indrømme at jeg virkelig har fået negligeret Jer Prelude og Civic fans jeg ved I er der ude. Men i dag skulle distancen stå og gælden betales tilbage for jeg fik endelig kørt endnu et eksemplar. Denne gang var det sidste generation med chassiskoden BB6 også kendt som MKV der stod for skud. Men uanset om det er MKIV eller MKV så giver Prelude masser af forhjultrukken køreglæde samtidig med at byde på masser af klassiske Honda-dyder såsom en omdrejningsvillig motor der giver det legendariske V-tec spark når man passere den gode side af 5000 omdrejninger. Men mange tak til Comfort bilsalg i Vejle for udlån af MKVeren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.comfortbilsalg.dk

V-tec kicks in !!.

Dem af jer der både følger bloggen og min youtube kanal trabantfreak2 ved sikkert at jeg i perioden 2015 til 2017 overvejede kraftigt at skifte til Prelude MKIV eller MKV jeg var helt solgt på køreglæden denne bil leverede og når det så var koblet sammen med tidsløse coupé former en omdrejninsvillig motor samt en gearkasse med lækre tilfredsstillende skift var det oprigtigt en seriøs kandidat til min næste hverdagsslæde. Men min kærlighed til baghjulstræk og alt hvad det indebærer endte alligevel at overtrumfe alt og the rest is history som de nu siger. Men allerede efter de første minutter i førersædet i den senneps metallic BB6er kom det hele tilbage til en. Alt er som det plejer at være og gudskelov for det. MKVeren kører som en Prelude skal kører. Styringen er tung men stadigvæk meget præcis kørestillingen lav og tilbagelænet. Undervognen er også hårdere afstemt end andre fra den periode men det bevirker også at MKVeren føles mere selvsikker igennem svingene end andre samtidige biler ville gøre men det tilføjer virkelig til den sportslige helheds fornemmelse. Motor og gearkasse sætter virkelig prikken over i.et. Fordi at det her er 2.2 VTI udgaven var det H22A8 motoren der ligger imellem forhjulene. Jeg syntes at det er lidt af en perle det var den slags motorer Honda var virkelig gode til at producere før i tiden. let kompakt og rimelig omdrejningsvillig samtidig med at den udvikler relativt mange heste dens størrelse taget i betragtning. Og ligeså snart at motoren er driftsvarm skal man faktisk også køre den ligesom en sportsmotocykel med at holde omdrejningerne i de højere luftlag det er der at maskinen næsten trives og at den i hvert tilfælde udvikler alle 200 heste. Jeg syntes at det er en meget sjovere måde at køre en motor på end alle de røvsyge turbomotorer vi har i dag hvor man trykker på sømmet så lortet bare trækker og trækker indtil den på kedelig vis mister pusten fordi at man har nået enden af den meget lineære momentkurve. Og angående det sagnomspundene V-tec spark så gør dagens testbil det faktisk. Man kan tydeligt mærke et lille ryk hver gang man passere 5800 omdrejninger i minuttet det føles underligt tilfredsstillende lidt ligesom at koldstarte en motor som også er en helt mondæn process i den måde et køretøj funktionere på men som bilnørder som mig finder yderst tilfredsstillende. Noget som der helt klart er tilfredsstillende er gearskiftene som er korte og kontante det føltes som om at man bare altid kunne klikke gearkassen i det rigtige gear uden at skulle wrestle med gearstangen. Et bevis på at Honda havde rigtig godt styr på gearskiftene dengang fandt jeg da jeg tilbage i 2015 kørte BMW E36 316 compact til dobbelttest sammen med Prelude MKIV. E36eren havde meget slattene og uinspirerende gearskift i forhold til Hondaen for at sige det mildt. Noget andet jeg også lagde mærke til var at der næsten ikke var sporet af moment reaktion noget som ellers plager højtydende forhjulstrækkere. Jeg har faktisk kørt minibuser og varebiler der under de samme kørselsforhold udviste højere grad af momentreaktion end dagens testbil. Så noget tyder på at man enten har monteret et Torsen differentiale eller været virkelig grundige med at fintune geometrien i forhjulsophænget. Det bevirker i hvert tilfælde til at køreegenskaberne føles neutrale og fokuseret uden at man mister noget køreglæde. Men ellers lyder dommen på at Prelude MKV er en fantastisk brugtbil med sportslige ambitioner som giver forhjulstrukken køreglæde som få biler kan. Men at man helst skal nyde den selv sammen med éns bedste ven for selvom at man har bagsæder så er de ikke meget værd at benytte over længere perioder.

Mange ville sikkert kalde designet kedeligt og anonymt. Jeg synes at det er tidsløst og minimalistisk hvilket er meget befriende i forhold til mange nye designs som er alt for fortravlet med komplekse kurver skarpe linjer og så videre.
Sammen med K og B serien er H serien lidt af en perle i min bog.
Simpliciteten fortsætter ind i interiøret Instrumentbordet er dejligt smalt og det samme er A stolperne. Det eneste jeg måske kunne sætte en finger på var forsæderne som måske ikke ydede så meget støtte i sæderyggen som i MKIV.

5 kommentarer til “biltest Honda Prelude BB6

Skriv en kommentar