I disse Coronatider kan der godt gå en rum tid før man får nogle motortests på bloggen. Men når nøden er størst kommer hjælpen nogle gange flyvende ind fra højre. For bare at nævne noget af baggrunds historien for denne test så forlyder det sig. At vores kameramand som har gået med kørekorts tanker i årevis endelig har tænkt sig at gøre alvor af tankerne. Der sagde jeg som den gode ven jeg er at vi kunne skaffe en mark og gammel bil som han kunne øve med inden han finder ud om det at føre bil var noget for ham. Det ville jo være syndt at bruge opimod 20.000 på køreuddanelse hvis det viser sig at bilist karrieren ikke var noget for ham. Efter den sluder begyndte vi at lede efter noget som er letkørt og som ikke havde for mange heste. Men fordi vi er forfængelige bilnørder måtte det også godt være noget som var lidt sjovt og finurligt som man ikke ser hver dag. Så valget faldt på denne hvide gyngehest. Pengene blev hævet papirene skrevet under og så blev der ellers bare smækket nogle prøvemærker på dyret så vi kunne fucke hjem til sydFyn. Men ellers ville jeg bare sige tak til vores kameramand for udlån af Visaen til dagens test og lad os komme igang med testen.
Gyngehest på Fransk.
Som I lidt kan se er Visaen lidt et stilskift fra de to muskelsvulmende og Adrenalinpumpende AMG modeller jeg kørte forleden. Den er i sandhed en Fransk gyngehest der rokker frem og tilbage ude på vejene. Det er en bil som automatisk får én til at geare ned og fordi jeg godt kan lide at tage den med ro nogle gange nød jeg faktisk min tid bag rattet. Fordi at der ingen servostyring er måtte man ligge lidt kræfter i når man manøvrerede ved lav hastighed men fordi at bilen kun vejer 750 kilo var det ikke et problem ligeså snart man var oppe i fart. Angående kørekomfort scorer Visaen overraskende højt. Både undervognen og sæde-hynderne er helt klart til den bløde side. Der er ikke meget dynamik over det. Men når man bare skal tøffe afsted på Søndagstur er det nu meget rart. Angående motor og gear er der heller ikke meget AMG eller motorsport over det men der er til gengæld noget Fransk over det. Overordnet set er denne bil meget traditionelt konstrueret det er en 5 dørs hatchback med tværliggende motor og forhjulstræk. Men der er alligevel nogle af de små designløsninger der får én til at tænke at det er fandme kun Franskmændene der kan finde på at lave det på den måde. For eksempel ligger motoren næsten vandret i motorrummet så der er plads til reservehjulet og så har hvert hjulnav kun 3 bolthuller hvilket Franskmændene stædigt holdte fast i op til en gang i 1990erne. Det bevirker så også at det i dag næsten er umuligt at skaffe nye fælge medmindre man skifter hjulnavne ud. Men maskineriet spiller faktisk fint nok. Det yder ikke særligt mange heste men det går overraskende støjsvagt og så har det dog kræfter nok til at man stadigvæk kunne følge med moderne traffik. Gearkassen skifter også ok gearskiftene er smidige og så er koblingen nem at dosere. Men ellers lyder dommen på at Visaen er godkendt fra min side både som youngtimer og som kommende klassiker.




3 kommentarer til “klassikertest Citroén Visa 1.1”