Hej og velkommen tilbage til endnu en nybils test. I den her tid hvor det ser ud til at der udkommer en ny crossover eller CUV hver uge. Ser det ud til at den traditionelle SUV med stigeramme og reduktionsgear lidt er trængt op i en krog. Der bliver i hvert tilfælde ikke lavet så mange af dem som jeg ville ønske. Men bedst som alt ser sort så kommer Jimny tilbage fra de dødes rige. Det er en rigtig oldschool SUV med moderne teknologi der hvor det giver mening. Men mange tak til Terminalen i Odense S for udlån af Jimnyen til Dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link.
Kompakt Bjergged.
Det første jeg lagde mærke til ved Jimnyen var hvor blød affjedringen var. Selv da man steg ind rokkede den fra side til side som en jolle der ligger fortøjret ved Lundeborg lystbådhavn. Også når man så bevægede sig ud i trafikken var krængning også mærkbar. Det er den første nye bil jeg har kørt hvor affjedringen er så blødt sat op. Men det kan jeg sagtens leve med modsat forsæderne som der ikke yder særlig meget støtte. Man sidder faktisk meget komfortabelt i forstolene men som nævnt før er sidestøtte næsten ikke eksisterende. Så selv det at køre rundt i rundkørsel gjorde at jeg var nød til at støtte lidt imod med rygmusklerne for ikke at glide ud af førersædet. Styretøjet reagere også fornuftigt. Der er godt med boost på servostyringen hvilket gør Jimnyen uhyrlig letkørt samtidig med at det heller ikke er for nervøst ved motorvejsfart. Angående motor og gearkasse fortsætter retro fornemmelsen. Allerede efter de første minutter på vejene følte jeg mig lidt hensat til en bil fra 90erne (tænk Daihatsu Rocky eller Opel Frontera sådan noget i de baner) den lille symaskine motor skal arbejde hårdt når man bare kræver lidt af den. Og når den så er koblet til en lavgearet 5 trins gearkasse så synger den lidt i de høje omdrejninger ved omkring 130 i timen. Men det tager jeg så i Jimnyens forsvar. Fordi at vi i dag er så fikseret på at biler er så støjsvage at selv en Seat Mii gør én fartblind ved motorvejskørsel. Så spørger jeg om det er bedre at have en bil der gør en fartblind så man konstant er nødt til at kigge på ens speedometer. Eller om man ville have en bil som man kan høre arbejde så man kun behøver et akustisk hint om ens hastighed i form af motor og vindstøj. Så man derved kun behøver at konsultere speedometeret når det er allermest nødvendigt. Det bevirker så at man har øjnene på vejen i længere tid af gangen. Ok guys jeg ved godt at den søforklaringen var lidt langt ude. Men faktum er at jeg ikke ænser at den nye Jimny støjer så meget under kørsel. Det er netop noget jeg må gå igennem på daglig basis når jeg har ejet så mange gamle biler. Noget jeg heller ikke ænser er den manglende motorkraft ifølge nogle. Jeg syntes at begrebet motorsvag bliver lidt kastet rundt i flæng. De Journalister der siger at alt og alle er motorsvagt er sikkert folk der kører superbiler på daglig basis. Fordi jeg syntes at vi skal helt ned i en Trabant P601 eller Nissan Kingcab 2.5 D de to biler er virkelig en tam omgang. Men selvfølgelig er Jimnyen svag og langsom hvis vi sammenligner den med en R8er. Men det er lidt ligesom at sammenligne en ko med en gepard. Men for en lille SUV med en lille motor syntes jeg at den følger ok med trafikken. Men noget der faktisk er meget up to date er mængden af komfortudstyr. Det testede eksemplar havde blandt andet klimaanlæg og infotainmentsytem med touchskærm som faktisk virkede fint nok. Og teknofesten er netop begrænset til komfortudstyr for det meste hvilket jeg syntes er et genialt træk. Jeg føler at os bilister er godt tjent uden nonsens som elektroniske parkeringsbremser og en milion forskellige ultralydssensorer. Det er ting som er opfundet til folk som ikke kan finde ud af at køre bil. Og som giver hovedpine og søvnløse nætter om 10 år når det sikkert er gået i stykker og at det koster en krig at udskifte.
Konklusion.
Hvad er min mening efter at have kørt det her miniature last-dyr af en offroader. Jeg syntes at Jimnyen er guds gave til folk som mig der ville have en no nonsens 4x4er i lommeformat. Det er en bil som langt henne af vejen har simpliciteten og køreegenskaberne som noget fra 90erne. Jeg er hvert tilfælde meget taknemlig over at Suzuki gad og sætte den i produktion og endda lancere den til det Danske marked. Men jeg tror desværre at det er bilen som ender sine dage Ligesom biler som Kia Stinger GT og Honda Civic EG. Altså i kliken af rigtig gode bilnyheder som ikke blev storsællerter fordi at familien Danmark hellere ville være på den sikre side.
upgear.blog 