Hej og velkommen tilbage til endnu en hitliste. I dag skal vi kigge på tre biler som jeg nød at teste men som 10 vilde heste ikke kunne få mig til at eje. Og nej jeg er ikke misundelig for jeg syntes at der er mere til bilejerskab end mærkesnobberi og mange hestekræfter. For eksempel er design og driftsikkerhed eller mangel på samme også tone-angivne faktorer. Men lad os komme til hitlisten.
Nummer 3. BMW X7.
Lad os starte med at adressere elefanten i rummet. set fra førerpladsen er X7eren en fantastisk bil. Den kører yderst komfortabelt og så har den alt den power man har brug for i hverdagens trommerum. Desuden er vognen udstyret med alle tænkelige features og gadgets. Men kæft hvor er det bare en grim sildekasse ligesom alle andre nye bimmere. Og så har BMWs driftsikkerhed aldrig været helt til at stole på. Jeg har næsten ondt af dem der har dumpet i omegnen af 1.5 milioner på en X7er som skal leve med den de næste 2 årtier.
Nummer 2. Tesla model 3.
Jeg kunne faktisk havde valgt hvilkensomhelst Tesla som nr to. Men det har faktisk ikke noget med bilen at gøre i sig selv. For jeg er faktisk rimelig vild med model3eren og med Tesla som brand. De har gjort meget for at gøre elbilen mainstream. Og jeg kan sige at model 3 faktisk er en fantastisk lille pakke. Den føles næsten ligeså hurtig som de store modeller. Og så er den en klassisk 4 dørs sedan i Audi A4 størrelse med gode pladsforhold til folk og bagage. Men jeg kunne aldrig drømme om at eje den fordi at infrastrukturen simpelthen ikke er udviklet nok endnu til at elbiler giver mening for mig. Og så synes jeg også at der er mange ubesvaret spørgsmål angående batteriernes genandvendelighed og derved hvor grønt et alternativ elbilen er. Det sidste søm i kisten om mine tanker om at være elbil ejer er dog meget subjektivt. Men for de fleste bilnørder inklusiv mig selv er motorlyden en vigtig del af det at føre bil. Det er også derfor at jeg til dagligt kører i BMW 520i og ikke Tesla model 3. For mig er de bedste motorlyde musik på ligefod med en god symfoni eller et meget teknisk metal nummer. Jeg syntes også at motorlyden er en stor del af en bils identitet. Den prustende og vrælene lyd fra RB26eren var også en af grundene til at jeg var solgt da jeg som ung så skyggen af en Skyline blæse forbi. Lyden er simpelthen så stor del af den bils identitet.
Nummer 1. Maserati quattroporte årgang 95.
Det jeg elskede ved quattroporten var designet (den ser underspillet men stillet ud på samme tid). Interiøret var også fantastisk. Alle overflader var beklædt med læder eller ruskind og så var kvalitets fornemmelsen høj selv efter så mange år. Og så var motoren også fantastisk den havde en smidig kraftudvikling men den reageret stadigvæk med det samme når man trykkede speederen i bund. Men jeg kunne aldrig drømme om at eje den. Da jeg i mine Peugeot dage allerede havde bekymringer nok om hvorvidt bilen kunne bære mig til mit bestemmelsessted. Og da reservedelene til en Quattroporte nok koster en krig. Er det et ejerskab jeg godt ville lade passere til den næste.
upgear.blog 