Klassiker test Alfa spider Veloce årgang 1972

Hej og velkommen tilbage til endnu en klassiker test. Det har været meget sparet med at få veteranere på bloggen i det her år. Faktisk er det her den første klassiker jeg får kørt i år. Men det er til gengæld en meget ventet bil for jeg har faktisk kigget efter en gammel Alfa spider i en rum tid. Men nu er den fundet og endnu en gang tak til Reedorf biler for udlån af denne bil. Du må endelig give deres hjemmeside et kig på dette link .

Varmblodet Italiener.

Når vi taler om roadsters har jeg i nogle år haft MG B roadster som min personlige favorit. Men den ser måske ud til at være overhalet indenom af en herlig Italiener. Det jeg altid har elsket ved at køre veteran er at man er nød til at påtage sig en lidt anderledes kørestil og måske en lidt anden holdning til det at føre bil. Når man vækker Alfaen fra kold motor skal den holdes igang med små gas givninger. Nogle ville syntes det er træls men jeg synes det lidt sætter stemningen. Jeg følte lidt at jeg stødgassede en gammel racervogn midt i ryttergården ved Lemans. Så godt syntes jeg at den lille 1300 kubiks maskine lød. Ved mellemgas kommer der et tilfredsstillende fnys fra de dobbelte Weber karburatorer. Samtidig med at når man giver den bundgas at der så kommer et herligt brøl fra maskineriet. Det er virkelig en af de bedst lydende række4ere jeg har kørt. Det bringer os videre til køreegenskaberne og her skuffer spideren heller ikke. Styretøjet er selvfølgelig ikke assisteret. så man skal danse med hele vægten af forvognen. Men det har aldrig sagt mig noget nu hvor jeg ligesom har kommet fra en gammel Corrola uden servostyring som første bil. Og ligeså snart man er i fart er styretøjet let og præcis. Generalt er jeg bare vild med den måde Velocen styrer på. Den har den lethed og adræthed over sig som jeg elsker de andre små roadsters for. Men hvis man ser bort fra den anderledes start procedure der kommer med en karburator motor er Alfaen faktisk en rimelig let-kørt bil. Koblingen er nem at dosere og så er gearkassen nem at gå igennem samtidig med at den stadigvæk skifter præcist. Og så sidst men ikke mindst må vi endelig ikke glemme at bedømme designet. Selvom at jeg altid bedre har kunnet lide serie 1 med den lave bagende. Så ser denne serie 2 stadigvæk fantastisk ud. Og da det her er en Europa variant fra starten af produktionsforløbet er kofangerne heller ikke for hæslige og plastik agtige.

Men hvordan føles det så at prøve at være spider man.

Det føles helt fantastisk. Efter at have kørt en del MGBere var det fedt at man på en måde kunne se hvad de andre havde. Og så beviser spideren atter en gang at hestekræfter og statistiker ikke er alt. Men for os bilnørder er det ligeså meget alle de subjektive ting vi går efter. Men fordi at Italienske biler lidt har deres egen fri vilje kræver de netop at man har lidt mekanisk empati samt viljen og evnen til selv at skrue på mekanikken. Og vigtigst af alt at man får gennemgået vognen grundigt inden et eventuelt køb.