Biltest Audi R8 V8 fsi

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Kender i det at når en bilmodel udkommer er man i første omgang nogenlunde interesseret man tænker måske “den er da meget fed” men fordi at vi lever i en digital tidsalder så skal alle rappere youtubere og influencers have den. Så bilen ender med at blive overrated så den mister sin wow faktor. Sådan havde jeg det blandt andet med den første generation af R8eren. Da den først kom frem tænkte jeg “fedt Audis første superbil” men så skulle den være med i alle tænkelige ræserspil samtidig med at alt hvad der kan krybe og gå af internet personligheder skulle købe lige netop den bil eller en Nissan GTR R35. Men når jeg snakker med folk om biler og kendisser. Siger jeg altid “et er når man ser en superbil stå og lave ingenting i baggrunden i en musikvideo. Noget andet er lige pludselig at man sidder bag rattet i sådan en mægtig maskine imens at flere hundred kilos motor og gearkasse skyder en afsted med en fantastisk lyd” efter sådan en tur husker jeg med det samme hvad superbiler går ud på og hvorfor man er man bilnørd. Men lad os få startet testen op.

Et barn af lemans

Den er ikke ligeså prestigefyldt som en ferrari. Men hvad betyder prestige ude i virkelighedens verden. For R8eren er efter min mening stadigvæk en imponerende bil. Den er lidt kulminationen efter mange års motorsports deltagelse. Audi som brand var i stor forandring op igennem 00erne. De gik fra at være lidt af et tredje rangs luksusmærke til at være blandt de bedste. R8 er det man på engelsk ville kalde en halo car. Altså en bilmodel som viser vejen frem angående teknologi præstationer osv. Nærmest en rullende reklamesøjle der har til opgave at få folk til at vise interesse i en bestemt bilproducent og forhåbentligt også deres billigere modeller i modelprogrammet. Det er en bil der blev udviklet med motorsports know how fra adskillige Lemans sejre. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Ved lav hastighed føles den meget civiliseret der er ikke alt for meget rullestøj samtidig med at undervognen ikke er for stram. Men fordi at R8eren er udstyret med en automatiseret manual gearkasse og ikke normalt konverter automatgear. Skal man give en smule gas før at den begynder at krybe fremad. Men når man er i fart bemærker man ikke noget særligt. Så den kører stadigvæk mere smidig end en dobbelt koblings gearkasse. Noget der også er godt angående praktisk anvendelighed er at udsynet er rigtig godt og at side-spejlene har en regulær størrelse så man faktisk kan se hvad der kommer bagfra. Men lad os være helt ærlige så har sportsvogne og superbiler aldrig handlet om mondæne ting som pladsforhold og hvor store de blinde vinkler er. Men en ting de i hvert tilfælde handler om er hvordan de får en til at føle når man sætter sig bag rattet og begynder at køre. Og i den henseende udfører R8eren opgaven ganske fornemt. Ved stille kørsel kommer der et tilfredsstillende brøl ude fra motorrummet. Men bare ved en kort hurtig acceleration føles det som om at motoren tager en kontant og hurtig indånding hvor så at eksplodere i en fantastisk kraft udvikling. Det lyder rigtig godt og når det kobles sammen med en lavmeldt snurren fra gearkasse og differentiale er lydbilledet efter min mening så godt som fuldendt. Også det at accelerer er en fantastisk oplevelse. Fra 0 til 80 er der fuld knald på dramatikken gearkassen stryger igennem gearene med et tilfredsstillende ryk ved hvert gearskift. Når man så har passeret de 80 er det lidt ligesom hvis man er i et jetfly der har forladt ground effects det hele flader ud og bliver mere smidigt. Men stadigvæk med en konstant acceleration indtil at man slipper gassen. Også angående design tager R8eren sig godt ud den ligner virkelig den sportsbil i milionklassen den er. Jeg ville sige at det efter min mening er ét af de bedste bildesigns i det 21 århundred indtilvidere. propationerne er tydeligt dikteret af centermotor layoutet med at cockpittet er rykket frem i vognen hvor på at pladsen fra ildvæg og bagud er reserveret til motor og transaksel. Men det er bare så lækkert pakket ind med de brede hofter bagtil og den rette mængde luftindtag foran bagpå og på siderne. Apropos siderne kan man ikke undgå at lægge mærk til de såkaldte sideblades. Som er R8erens absolutte kendetegn. De skabte lidt af en kontrovers blandt bilnørder og andet godt folk da de først så dem. Men i dag syntes jeg at de er et genialt stilelement som giver designet dets egen identitet samtidig med at de skaber en fed kontrast til den karrosserifarve man nu har valgt. Men ellers lyder dommen på at hvis du er vild med ideen om en hverdags duelig sportsbil men at du syntes at en Porsche 911 er lidt for metervare agtig så kan det her helt klart være en mulighed.

Jeg har altid syntes at der var et eller andet spændende ved biler der stolte viser deres motorer frem gennem glas eller lexan.

Selvom at man “kun” har 8 cylindre at gøre godt med. Føles den her motor overhovedet ikke billig. Gangkulturen er smidig og lyden fyldig og stærk.

trods fælgenes størrelse var kørekomforten ikke meget værre end i andre nyere Audier.

Som jeg har sagt før er jeg ikke meget for at sige sexet om bildesign. Men efter min mening er R8eren en sexet bil. Især skråt bagfra sidder kurverne alle de rigtige steder.

Men generalt synes jeg bare at det er et virkelig hot design. og en virkelig velkørende bil der har kimen til at blive en moderne klassiker.

Video med dyret forefindes nedenunder.