klassikertest BMW E9 3.0 CS

Vrooom så kom den endelig. Lige siden jeg fik kørt to styk 2000CS til bloggen her sidste år. Har jeg altid godt kunne tænke mig at køre storebroren. Men efter halvt års søgen fik jeg endelig muligheden. Men lad os få startet den her test op.

Pragt eksemplar

Næsten alle gamle bimmere er herlige biler efter min mening. Men en E9 er noget af det bedste der er rullet ud nede fra fabrikken i münchen eller retter sagt i Osnabrück nu hvor det er en af de “legendariske” Karmann coupér. Det her eksemplar var yderligere stadset op med ting som CSL frontspoiler originalt Petri sportsrat samt en motorombytning til en M30 med Bosch D-jetronic indsprøjtning. Men heldigvis kører den ligeså godt som den ser ud. Under koldstart står tomgangen højere end på andre biler men det er meget normalt for E9ere at gøre nu hvor benzin til luft blandingen er lidt federe under koldstart end på andre biler. Men ude på vejen går det godt. Gearkassen skifter godt selvom at jeg skulle vænne mig lidt til at gearene er spredt mere ud end i andre H gear. Koblingen føles også god den har en fin vægt samtidig med at den er meget nem at dosere. Angående motor er man også godt kørende M30eren går smidigt når man tænker på hvor gammel en maskine det er. Men det er også en stærk maskine. Den trækker godt selv når jeg puffede en smule til den. Og så var 200 heste meget respektabelt tilbage i 70erne nu hvor mange US biler var kvalt af emissions kontrol og derfor ofte kun havde i omegnen af 190 heste. Angående køreegenskaber er E9eren også en herlig fornøjelse. Den føles mere stram og kontant end både 2000CS og E3. Samtidig med at man har et mere tungt styretøj.

Når design er godt design

Af alle de spøjse køretøjer jeg efterhånden har kørt. Så ville jeg sige at de gamle Karmann Coupér er nogle af de mest stilfulde. I min bog er der meget stor forskel på godt bildesign og tidsløst bildesign. Og der falder E9 helt klart i den sidste kategori. Den ser ligeså elegant ud som 2000CS. Men designet har stadigvæk et mere sportsligt islæt end forgængeren. Også interiøret er en videreudvikling af et smukt design. Instrumentbordet har det samme smukke svej og trætrim som før bare med andre slags højtaler grille og kontakter. Kvaliteten er også til at tage og føle på. Det er den samme bundsolide Tyske kvalitet. Og så er ergonomien også bedre end tidligere. Kontakter og greb er mere logisk placeret end før. Men ellers lyder dommen på at E9 nok overgår skyline R34 som min nye ultimative drømmebil.