Klassikertest Porsche 911 T årgang 1970

Hej og velkommen tilbage til et nyt afsnit af klassikertest. Efter at have kørt alverdens kult biler syntes vi at det måtte være på tide at køre en 911´er. Jeg ville sige at der næppe findes en mere ikonisk sportsbil. 911´eren satte skole for mange sportsvogne der kom i efter tiden, samtidig med at dens umiskendelige design har klaret tidens tand. Men mange tak til Bil-kompagniet i Kolding, for at vi måtte komme og lave dagens test. Check dem ud på dette link.

Topløs ikon

Indtil i dag var det tætteste jeg kom på at køre 911´er i spil som need for speed Porsche 2000 og Forza motorsport men man kunne simpelthen ikke længere vente og selvom dette eksemplar leverer en mere cruiser-orienteret køreoplevelse end jeg har regnet med så er det stadigvæk en velkørende bil. Styretøjet føles meget let nu,  man har det meste af vægten bagi det føles så let, at man kunne narres til at tro, at styretøjet er assisteret men det giver stadigvæk rimelig god feedback. Undervognen er godt afstemt, 911´eren kører faktisk lidt som en cruiser, med at glide hen ad vejen, når man kører den med følelse .Men man glemmer stadigvæk ikke, at det er en Sportsbil man sidder bag rattet i. Den krænger ikke meget i sving, ligesom at ens chassis føles fast. Angående motor og gearkasse bliver man heller ikke skuffet. Dette eksemplar blev født som en 2.2´er, som senere blev byttet ud med en 3 liters maskine. Lyden er god, den buldrer herligt ved tomgang og kørsel, selvom det ikke er den hurtigste klassiker jeg har kørt,  føles den kvik nok. Jeg syntes netop, at den accelerer langsomt men sikkert. Gearkassen skifter også godt når man har vænnet sig til at gearene sidder en smule anderledes. Den har 5 trin som alle føles tilpas lange.

Konklusion

Angående design er 911´eren som sagt en ikonisk bil. Man kan med det samme se hvad det er når den kommer kørende også bag rattet kan man se hvilken billegende man har sat sig ind i instrumentbordet har det karakteristiske layout hvor instrumenterne sidder i en række af fem med omdrejningstælleren centralt placeret. Faktisk er en af 911´erens eneste svagheder kørestillingen som er lidt underlig. Man sidder lidt oprejst så man nærmest har hovedet oppe i forruden og instrumenterne skygges af rattet. Og sidst men ikke mindst tager kalechen overraskende meget af ens udsyn lige bagud når den er slået ned. Men ellers syntes jeg kun det var sjovt at køre dette bilikon.