biltest Chevrolet G 20 5.0 årg 1984

Vi troede at vi ikke kunne nå flere men så nåede der alligevel at snige sig endnu en klassiker/youngtimer ind på bloggen. Jeg kan med det samme sige at G20eren er en underholdende bil at køre ikke fordi den er hurtig eller ligger godt i svingene men fordi den har charme og at den vækker lidt opmærksomhed. Så selvom transit og transporter lidt er mine foretrukende inden for varebiler så nød jeg virkelig at sidde bag rattet i denne amerikaner bus. Men mange tak til vedkommende som havde dagens testbil til salg i Almind check annoncen ud på gul og gratis men ikke mere snak så lad os komme videre til anmeldelsen,

80er van med charme

Chevrolets G 20 er en bil som jeg ville beskrive som rå og ærlig. Den var fra en tid hvor mange biler stadigvæk trak på baghjulene og havde karburatorere til at klare motorens benzin tilførelse. Vores testbil var af den tredje generation som kørte helt fra 1971-1996 men hvordan kører den så. Når man først har vænnet sig til den efter min mening lidt akavet kørestilling hvor man sidder forholdsvis lavt og fremme i forhold til en moderne varebil og at man skal holde bilen igang med kold motor nu hvor maskinen er udstyret med karburator og automat choker går det bare derudaf. Køreegenskaberne er meget typiske for en gammel amerikaner undervognen takler bumpene fint den glider netop bare over alle ujævnheder så den føles lidt slatten efter europiæsk standard. Men jeg syntes faktisk at denne bil takler svingene bedre end først antaget. Også styrtøjet er til den lette side men man køber ikke en G 20er for at få et præcist styrtøj og skarpe svingegenskaber. Angående bremser kan man sagtens mærke at denne Chevy ikke er helt ny mere pedalen føles en smule ulden iforhold til en moderne bil samtidig med at den trækker lidt til siderne ved standsning. Men hjertet i en hver bil er selvfølgelig motoren og her skuffer G20eren slet ikke den er netop udrustet med den helt rigtige slags kværn for denne bil type netop en 5.0 liters V8er af den gamle skole med stødstænger som er koblet sammen med en 4 trins automat gearkasse med four on the tree (rat gear). Det er ikke ligefrem nogen kræftfuld maskine den yder omkring 130 heste og den tager heller ikke ligefrem omdrejninger som en gal. Men selvom Chevroleten ikke er nogen formel 1 ræser syntes jeg faktisk at den følger fint med i den moderne traffik. Og så er det sjovt at bare for en gangs skyld at tage den med ro og køre ud på et stille cruise,

konklusion

Et af minusserne ved denne bil er at den er svær at bakke med selvom vinduerne er rimelig storer bagtil var det svært at manøvrer uden brug af spejlene fordi de var næsten umulige at for justeret så man kunne se noget i dem. Så man er lidt overladt til sig selv når det går baglæns. Men designet holder stadigvæk efter min mening den brede front og relativt smalle forrude er detaljer der er med til at give bilen et umiskendeligt udsende. Og så hjælper det helt klart at vores testbil var lakeret i en tidskorrekt brun metallic. Angående fit og finish kan man godt mærke at G20eren er en arbejdsbil og så alligevel ikke. Instrumentbordet er udført i den knaldhårde plast som man kender det i Amerikaner biler og arbejdsbiler Men alligevel er gulvet beklædt med tykke tæpper og sæderne i blødt velour noget som man mere ville kunne forvente i en Cadillac fra samme periode. Min dom over denne bil er at det som sagt er en sjov cruiser som tiltrækker opmærksomhed,