klassiker test MG B roadster årg 64 og 70

Efter en noget amputeret test af den fantastiske MGer i sommers syntes vi her på bloggen at denne britiske klassiker fortjener en ordenlig test så efter at have ringet land og rige rundt fik vi endelig flækket en ordenlig test sammen af hele to forskelige årgange. Så vi også kunne se og mærke forskellen på to forskellige model år. Til dagens test ville vi gerne takke Auto-expert i herfølge for at udlåne den mørkegrønne årg 64er check deres hjemmeside for flere gode tilbud auto expert

svingglad roadster

Det første rosende ord jeg ville give denne bil er køreegenskaberne den er stadigvæk en fryd at sidde bag rattet selvom karroseriet flekser og rasler en del efter nutidig standard (især mærkbart i 1964 modellen) ligger den stadigvæk godt på vejen. Undervognen føles stadigvæk rigtig fast så den krænger ikke særlig meget af en gammel svend at være. Angående styrtøj performer denne bil heller ikke dårligt styrtøjet er meget præcist. Det er rigtig godt gået af en gammel klassiker men det er samtidigt meget let ligeså snart man er oppe i fart er det næsten som at køre en bil med servostyring. Så det er kun ved lav fart at fraværet af netop servostyring kan overraske nogle. Men venderadiussen er selvfølgelig minimal og så sidder man faktisk ok selv når man er høj pga fodbrøndens længde. Og det bringer os videre til interoir som står beskrevet nedenunder. På motor gear fronten går det heller ikke dårligt. Den 1.8 liters række 4er med dobbelte SU karburatorer har den karakteristiske snerren som går rent ind hos de fleste men det er også en rimelig momentstærk lille maskine. Vi havde ingen problemer med at køre 50 i 4 gear da vi testede 1970 årgangen. Gearkassen er også et dejligt bekendtskab den skifter rigtig lækkert med et metallisk feel når man tager greb om stangen. Igen meget imponerende for så gamle biler. Ydeligere var 1964 årgangen udstyret med elektrisk overdrive som virkede meget effektivt når man ville sænke omdrejningerne ved kørsel over 80.

umanipuleret køreglæde

Interoiret er ligesom resten af bilen dejlig ukompliceret men det er kun et plus fra min sidde. Så når man stiger ombord skal man bare forholde sig til et minimum af instrumenter. Det er et rigtig fint layout med sjove små detaljer som fks håndbremsegreb der er monteret langt til højre. Ud for design vinder 1964eren den har ikke nær så meget plastik i interoiret samtidig med at designet generalt er mere harmonisk. Men det er latterligt få ting der er forskel på imellem de to årgange det meste begrænser sig til kosmetiske forskelle. Men af MGerens svage sider kan nævnes den besværlige kalaché. Den er mere besværlig at slå op end et gammelt fortelt og så det at SU karburatorerne kan være lidt temperementsfulde de kræver en del justering for at spille helt rigtigt. Men begge testbiler så ud til at have sidstnævnte i orden. Så min konklusion er at vi har med en charmerende lille Brite at gøre som har masser af historie og køreglæde at give ud af det er i hvert tilfælde en bil jeg vil anbefale til de varme sommer måndeder,